Vi har haft en lille snak med Liga dommer Jacob Grumsen, om m det at være dommer.
Hvor kommer du fra?
Jeg er født og opvokset i Esbjerg, og bor stadig i byen sammen med min kæreste Kristina. Har selv en søn på 14 år, og min kæreste Kristina har to piger på 8 og 12 år.
Hvad er din uddannelse og hvad laver du i dag?
Først blev jeg uddannet Maskinarbejder ved Nørlau maskinfabrik, var maskinarbejder i ca 10 år. Inden jeg tog uddannelsen som Redder/Ambulance redder. Har i løbet af årene dygtiggjort mig inden for redder faget, og arbejder i dag som Paramediciner ved Ambulance Syd.
Hvilke fritids interesser har du ud over at være ishockey dommer?
Jeg er ret vild med at dykke. Det kan jeg lide fordi, det giver en naturlig ro, Man kan kun koncentrere sig om det at være under vandet, alt andet er man nødt til at glemme. Derudover kan jeg godt lide Amerikansk Fodbold, og er tit med ude at se min søn spille.
Hvornår startede du som dommer og hvordan er karrieren forløbet?
Jeg startede som ungdomsdommer i 1989, og kom i 1. division og kvalifikation til Ligaen i sæsonen 1993/1994. Fik debut i Ligaen som linjedommer i sæsonen 1994/1995, og blev hoveddommer i sæsonen 2001/2002.
Hvad var baggrunden for at blive dommer?
Jeg spillede selv ishockey i Esbjerg som dreng, men ville aldrig kunne have fået en karriere på liga holdet. Allerede som dreng var der en venlig holdleder der gav mig et vink om at det nok ikke var som spiller jeg skulle gøre karriere, så det var egentligt det der satte mig i gang som dommer.
Hvad er din største oplevelse som dommer i Danmark?
Det er jo uden tvivl det at dømme finaler, det er det vi alle venter på og kæmper om gennem hele sæsonen, og som årerne er gået er der kommet større og større konkurrence omkring de få pladser. Så imellem os dommere er der stor konkurrence for at være mellem de sidste, fuldstændig på samme måde som med holdene.
Hvad er din største oplevelse som international dommer?
Der er mange oplevelser, gennem mine 22 år som IIHF dommer, men det højeste jeg har dømt er World Juniors i Malmø Har oplevet det meste af verdenen, og set hvordan man dømmer og lever, og dette har givet mig mange gode oplevelser og bekendtskaber over alt i verdenen.
Hvilke nye mål vil du gerne opnå som international dommer?
Det er helt klart mit store mål at tage det sidste step op, og blive udtaget til A VM i 2018, der som bekendt bliver afholdt i Danmark. Det ville være det største man kunne opnå som dommer, og så endda på ”hjemmebane”.
Hvad ser du som de vigtigste egenskaber for en dommer?
Der findes jo flere ting der skal gå op i en større enhed for at blive dommer, blandt andet kommunikation evner, for at kunne kommunikere med bade spillere og trænere. Det være sig både når de “bare” kommer med et spørgsmål eller bemærkning, men specielt også når de ikke er enige i en kendelse, og muligvis er lidt ophidset, så skal spilleren/træneren have besked på en sådan måde at de får en forståelse for kendelsen
Hvad gør du for at holde dig i form?
Jeg dømmer i snit 2-2,5 kamp i ugen, sæsonen igennem, derud over så træner jeg cross fit 2-3 gange i ugen, supplerer med lidt løb ind imellem. Om sommeren er det løbe træning og mountainbike, der erstatter ishockeyen, men stadig cross fit 2-3 gange i ugen. Så jeg prøver at holde min grundform.