For at tilføre de danske ishockeydommere noget rutine er det lykkedes DID at overtale to af de gamle koryfæer til at trække i den stribede trøje, til den forestående finale serie.

Asger Krog og Jan Bigum har begge takket ja til et lyn come back.

Det er besluttet at de skal dømme kampe i serien med en yngre kollega ved siden, da de skal kunne holde til 3 * 20 minutter og eventuelt overtid.

Asger Krog udtaler at det er med sommerfugle i maven at han skal træde på is igen. Asger har siden sit stop for 4 år siden fungeret som supervisor for de danske Metal Liga dommere, hvorfor han også er helt up to date på de nye regler. Det samme gør sig gældende for Jan Bigum.

Kim Pedersen, General Manager for DIU, udtaler, at han er glad for at få de mange års erfaring tilbage i truppen af finale dommere.

Både Asger Krog og Jan Bigum vil se tiden an i finale serien, og derefter beslutte om de skal tage næste sæson med også.