Efter A VM Riga, så skulle man tro, at al international turneringshockey var lagt på hylden, men i den kommende weekend starter World Para Ice Hockey Championship i Ostrava, Tjekket, som også var værtsby i 2009 og 2019. Turneringen afholdes af The International Paralympic Committee.
Der er deltagere fra 8 lande: USA (verdensmester 2019), Canada, Sydkorea, Tjekkiet, Norge, Italien, Rusland og Slovakiet. Sportsgrenen findes ikke i Danmark og kommer nok heller ikke til det, da man i så fald ville ud at skulle stjæle udøvere fra andre para-sportsgrene. Turneringen indledes med indbyr-des kampe fordelt på 2 grupper, derefter playoff-runde og sluttes af med bronze- og finalekampe næste lørdag. Selve turneringsplanen kan findes på: https://www.paralympic.org/ostrava-2021. De 5 bedst placerede hold vil automatisk kvalificere sig 2022 Winter Paralympics i Beijing.
Ligesom i 2019, så er der atter et dansk islæt, i det hoveddommer Jacob Grumsen fra Metalligaen endnu en gang deltager, udpeget af IPC og godkendt af Danmarks Ishockey Union. Alle deltagere er samlet i en boble med adgang til hotellet og skøjtehallen, der er 300 meter mellem de 2 bygninger. Som tidsfordriv er det typisk at se film, tv-serier, læsning, men også et onlinemøde for officials og en daglig tur på is; heldigvis åbnes der snart op for, at der må holdes fysisk møde i samme rum.
Reglerne i para ice hockey er stort som i almindelig ishockey, der er 2 særregler – tripping, hvor det er ulovligt at feje klingen væk under ens modspiller, enten med hånd eller stav – og teeing, hvor det ikke er tilladt at tackle med fronten af ens slæde. Der anvendes 3-dommersystem i turneringen og tempoet minder om U20.
På spørgsmålet om hvordan det er at dømme i ”droneperspektiv”, der oplyser Jacob Grumsen, at det er anderledes end almindelig hockey, man skal være mere over spillet, tættere på spillet, skøjte mere end ellers. Samtidigt skal man undgå at stå i vejen, hvor man normalt bliver ramt på skulder eller over-krop, der er det i stedet anklerne der er i fare og dermed en væsentlig større garanti for at komme i isen. Desuden er små hop bandlyst, da spillerne bliver udsat for at blive ramt af dommerens skøjte.
Grumsen har selv prøvet at sidde i en ”para-slæde” og kan oplyse, at det svært bare at skulle holde balancen og nærmest kun kunne køre ligeud, så meget stor respekt for para-spillerne og deres for-måen.Der forventes flere indslag fra Grumsens ophold i Ostrava og skulle man savne hans stemme, så skruer Radio Viktoria, Esbjerg, op for et interview mandag morgen