Der er med sorg at meddele, at vores æresmedlem og medstifter af Dansk Ishockey Dommerklub i 1967, Bo Evald, efter længere tids sygdom mandag den 3. april 2023 afgik ved døden, 80 år og efterlader hustruen Lis samt datteren Mia.
I det civile var Bo Evald udlært som urmager i København – ”klokker”, som han selv yndede at udtrykke det – og virkede her indtil, at familien og han i begyndelsen af 1970’erne rykkede teltpælene op og flyttede til Herning for at gå til hånde i svigerfarens butik, som senere blev overtaget.
Ishockeymæssigt trådte Bo sine skøjter som spiller i slutningen af 1960’erne, først i AIK Frederiksholm og efterfølgende i Hvidovre, men valgte herefter at koncentrere sig om dommergerningen og blev kort efter indrangeret i den daværende 2. division. Avance-rede til 1. division og var også med i overgangen, hvor man gik fra 2-dommer til 3-dom-mersystemet og fortsatte på topplan indtil midt 80’erne.
Desuden kunne det også være blevet til en karriere med internationale kampe, men et afbud grundet dødsfald i den nærmeste familie til en vm-junior turnering i Bukarest satte desværre en stopper herfor, som den sidste større opgave som 2-dommer var i 1981, inden man indførte 3-dommer-systmet i 2. division, var den 3. og afgørende finale om oprykningen til den daværende 1. division, slaget stod mellem Frederikshavn og HIK. Den tredje kamp var henlagt til neutral bane i Aarhus, hvor man ikke var helt forberedt på invasionen af 13-14 fyldte busser fra Frederikshavn. Den ordinære endte 4-4 og gik i overtid, hvor Frederikshavn trak det længste strå med en scoring til 5-4. Dommerduoen gjorde i øvrigt en glimrende indsats.
Der skal ikke herske tvivl, at Dansk Ishockey Dommerklub – Dommerklubben – altid har stået Bo’s hjerte ganske nært, dels som medstifter, bestyrelsesmedlem op gennem 1970’erne, heriblandt en periode som næstformand, dels som kamppåsætter, bedøm-mer- og dommerudvikler, var i Herning et frisk pust både på og udenfor banen og i høj grad en medvirkende årsag til opbygningen af en stærk dommerkultur; endvidere var Bo altid fast inventar på Dommerklubbens årlige generalforsamling, bortset fra en enkelt gang – seneste deltagelse var september 2022 i Herning.
Der var begravelse fredag den 14. april 2023 kl. 13.00 fra Valgmenighedskirken, Herning.
Æret være hans minde