Hvem er vi så?
I daglig tale kalder vi os "dommerklubben". Dommerklubben er etableret i 1967 og omfatter for tiden ca. 150 medlemmer.
Klubbens formål er: "at varetage dommernes interesser overfor alle relevante organisationer og samarbejdspartnere inden for dansk og international ishockey.
Vi lægger stor vægt på åbenhed og ærlig kommunikation både til medlemmerne og til vore nære samarbejdspartnere og holder et højt informationsniveau til offentligheden om dansk ishockey i relation til dommergerningen.
Vi er medlem af Danmarks Ishockey Union, hvor vi kan udøve vores indflydelse på udviklingen af dansk ishockey.
Dommerklubben leverer dommere til stort set alle ishockeykampe i Danmark efter bestilling fra Danmarks Ishockey Union.
Aktuelt arbejder vi for at udvikle dansk ishockey gennem uddannelse af dommerne med primær fokus på teambuilding og kommunikation. Vi forsøger at tiltrække og fastholde ishockeydommerne gennem god teamspirit og et højt uddannelsesniveau.
Dansk Ishockey Dommerklub

