Dansk elite ishockey er blevet en fantastisk dommer fattigere.

Jan Bigum har fløjtet sin sidste kamp i den bedste danske ishockey række. Det var i den femte og sidste finalekamp imellem Esbjerg Energy og Gentofte Stars, der blev spillet i Granly Hockey Arena i Esbjerg. 17 år blev det til, i den bedste række i dansk ishockey.

Jan startede som helt ung med at stå på mål i Rungsted Ishockey Klub, men blev hurtigt klar over at det ikke var som spiller han skulle gøre karriere, og startede derfor som dommer på hans 14 års fødselsdag, og dømte de næste 3 år i bredden. Derefter fik han debut i ligaen som 17 årig som den,på det tidspunk, yngste dommer i dansk elite ishockey. Den rekord er som de fleste nok ved blevet slået i år,da Rasmus Haarkær fik debut bare 16 år gammel.

Mange jeg har talt med forstår ikke at en af vores top 3 hoveddommere i dansk ishockey vælger at sige stop i en alder af bare 34 år. Og det er stort set kun rosende ord der kommer med på vejen når snakken falder på Jan Bigum. Det være sig både blandt spillere, trænere men i særdeleshed også blandt dommer kollegaerne. Men man må respektere at der også er et liv uden for dommer gerningen, herunder en civil karriere og en familie der skal tages hensyn til.

privatfoto

Når man spørger Jan hvad det største han har oplevet som ishockeydommer er, svarer han:
“Jeg har opnået alt det jeg har drømt om, herunder at få lov til at dømme internationalt, deltage i Finaler, dømme CHL kampe. Og så elsker jeg det mentale pres”

Og det er også imponerende hvad den blot 34 år gamle dommer har opnået:
3 gange tildelt BT’s guld fløjte og Hjelm
6 VM Slutrunder
3 runder i CHL
9 finalerunder i den bedste danske liga som Hoveddommer.
og så også nogle stykker som linjedommer som jan selv siger det 🙂

Personligt mener jeg at det er et kæmpe tab for dansk ishockey at Jan vælger at stoppe sin karriere, for han er en af de absolut bedste dommere vi har. Håber at dansk ishockey vil kunne trække lidt på hans viden og kunnen i fremtiden, som et led i at kunne udvikle nye dygtige og kompetente dommere.

Vil ønske Jan alt det bedste fremover, og tak fordi du har brugt halvdelen af dit liv på dommergerningen.

Foto: Marc M. Andersen