BLIV ISHOCKEYDOMMER

Om dommergerningen

Som dommer har man valgt ”øretævernes” holdeplads, som i andre holdsportsgene falder der oftest knubbede og usaglige ord af undervejs, men det kan faktisk være en stor udfordring og fornøjelse at være dommer. Ikke mindst, når man trods ”genvordighederne” får en kamp til at fungere, glide og det i sidste ende have været med til at skabe en god kamp for både hold og tilskuere.

Som dommer er man en del af gruppe forskellige mennesker, der alle deler passionen for ishockey. Når der dømmes lægges der stor vægt på team spirit og gensidig opbakning, unikke oplevelser og ikke mindst at have det sjovt sammen. 

Link til IIHF international regelbog

Dansk ishockeydommer klub

Som medlem af Dansk Ishockey Dommerklub, så vil ens karriere starte som linjedommer i ens lokalområde, typisk i U15.1 + U17.1-turneringerne. Her vil man skulle dømme sammen med erfarne kolleger, som vil hjælpe en godt på vej, desuden kan man forvente at blive bedømt 2-3 gange i løbet af en sæson af en supervisor.

Dommerklubben stiller med dommere fra U15.1 til og med Metalligaen.

Interesseret i at blive ishockeydommer?

Dansk ishockey kan altid bruge flere kvalificerede dommeremner, begrundet i det høje aktivitets-niveau og mange kampe hver eneste sæson. Skulle man være interesseret i at blive dommer, så er hovedreglen for optagelse i Dommerklubben:

  • At man er fyldt 17 år og ikke har passeret 30 år
  • At man har spillet ishockey på et vist niveau
  • At man har en spilforståelse og et godt skøjteløb
  • At man har ambitioner om at dømme på højere niveau
  • At man er indstillet på at lægge evt. klubfølelser fra sig

Kan man leve op til ovennævnte retningslinjer, så send mail med oplysninger om navn, adresse, fødselsdato-måned-år, telefonnummer, om hvor man har spillet ishockey, på hvilket niveau, evt. erfaring fra dommergerning i klubregi m.v., referencer fra trænere og leder m.v. samt ambitions-niveau.

Send mail med ansøgning til Michael Kamp på mail: kamp@ishockeydommer.dk

Matcher man ikke ovennævnte retningslinjer, men fortsat har mod på en dommergerning, så kan man henvende sig til en klub i ens lokalområde. Her vil der ofte være brug dommerkræfter.

Når du kommer igang!

Som medlem af Dansk Ishockey Dommer klub indkaldes man hver sæson i midten af august til et opstartsseminar, hvor både elite- og breddedommere samles et givent sted i en dansk ishockey-by, normalt koster deltagelse for breddedommere ikke noget, dog skal man selv afholde transportomkostningerne.

Derudover afholdes i Herning, i forbindelse med en unionssamling i november, et dommerseminar, hvor det overvejende er nye/nyere dommere, som inviteres til en længere weekend bestående af en blanding af teori, praktisk øvelser, fysiske tests, daglige kampe m.v. Tilsvarende er der atter en samling i Herning ultimo januar eller primo februar, her inviteres mere kvalificerede dommere med henblik på forberedelse til både U-17 DM-kvalifikationsturneringen og det efterfølgende finale-stævne i marts.

Den første sæson, man er medlem af Dommerklubben, er kontingentfri. Kamphonorarer og trans-portomkostninger afregnes månedligt af DIU.

Vil du vide mere?

Hvis du har spørgsmål

så skriv en mail til Michael Kamp på

kamp@ishockeydommer.dk