Vores medlem Niclas Finscet er p.t. i Australien, hvor han blandt andet har dømt kampe i AIHL – hvilket har afstedkommet et par hurtige spørgsmål.
Du er i Australien fra juni til november. Er det ferie kombineret med lidt ishockey?
Det er korrekt. Jeg er kommet herned på et Working Holiday-visum og tjener lidt lommepenge ved at dømme ishockeykampe. Kampene ligger hovedsageligt fredag til mandag, så hverdagene har jeg brugt på at opleve Melbourne og komme rundt i Victoria og se den flotte natur.
Jeg tager også et smut til Tasmanien i fire dage, og den 15. oktober går turen til Sydney. Her skal jeg opleve storbyen og derefter på road trip op mod Brisbane og tilbage til Sydney, inden jeg flyver hjem den 1. november.
Hvordan kom dine kampe i stand?
Det var Martin Engelhardt, der hjalp mig med at etablere kontakten til de dommeransvarlige hernede. Han må have givet mig en ret god anbefaling, for min allerførste kamp blev en AIHL-kamp foran næsten 1.100 tilskuere i en stort set fyldt arena.
Derefter fik jeg kampe næsten hver gang, der blev spillet AIHL i Melbourne. Byen har to hold, Melbourne Mustangs og Melbourne Ice, som begge spiller i den samme arena. En stor tak til Engelhardt for at gøre hele oplevelsen mulig.
Hvor mange kampe er det blevet til, og i hvilke australske ligaer?
Jeg er indtil videre nået op på 83 kampe og har dømt i langt de fleste rækker – fra U15 til den bedste række, AIHL.
Under AIHL ligger Prem A, Senior B og Senior C, efterfulgt af U17 og de yngre årgange.
Hvornår løber sæsonen, og er der mange udenlandske spillere?
AIHL-sæsonen starter i midten af april og sluttede i slutningen af august. Holdene må maksimalt have seks udenlandske spillere samt to asiatiske spillere i truppen.
Hvordan blev du modtaget af dine australske kollegaer?
Jeg blev taget rigtig godt imod fra første dag og har haft det utrolig hyggeligt med dem.
Efter stort set alle AIHL-kampe tog vi ud og fik en øl sammen. Lige ved siden af arenaen ligger et stort shopping center med masser af restauranter og barer. Her sad vi ofte blandt de fans, der lige havde set kampen, og de kom gerne hen og hilste – også når hjemmeholdet havde tabt.
Er der ting, man gør anderledes i Australien?
Ja, en hel del. Der er ikke meget plads til opvarmning, så der blev desværre ikke spillet så meget gris [fodbold, red]. Derfor holder jeg stadig mit sindssygt varme bundniveau 😂. I stedet stod den på udstrækning og elastikøvelser i omklædningsrummet, som omtrent havde samme størrelse som dommerrummet i Rødovre.
Dommerne går på is under spillernes opvarmning, og der bliver ikke kørt is mellem opvarmningen og kampstart.
Før alle AIHL-kampe bliver nationalsangen sunget, og i periodepauserne er det linjedommernes opgave at sætte målene ud langs banden, så man får lov til at arbejde lidt for det.
I de øvrige rækker spiller man 3 x 18 minutter løbende tid med kun to minutters pause og uden iskørsel. Efter kampen kommer samtlige spillere hen og siger tak for kampen – ofte også tak, fordi man gad komme. Man mærker tydeligt, at der bliver sat stor pris på dommerne her Down Under.
Er der noget brugbart, du kan tage med hjem til Danmark?
Nu har jeg jo dømt på Alberts niveau hernede, så må vi se, om jeg kan tage det med hjem, eller om det bliver tabt på flyveturen 😉
Jeg har også modtaget en del personlig feedback, som jeg selvfølgelig vil forsøge at bruge fremover.
Er der andet, du vil tilføje eller opfordre til?
Hvis man har mod på at kaste sig ud i et eventyr, vil jeg helt klart anbefale at gøre det. Det har været en fantastisk oplevelse, og jeg har stort set kun haft positive oplevelser – bortset fra en enkelt bøde for at køre over for en mikro rød, som selvfølgelig viste sig at være et af de lyskryds, hvor der sad et automatisk kamera.